Stines Jordbærtærte

Stines lækre jordbærtærter

1 stk. jordbærtærte 8-10 personer

Tærtebund

  • 1 portion mørdej

Mazarinmasse

  • 150 gr sukker
  • 150 gr marcipan
  • 150 gr blødt smør
  • 75 gr hvedemel
  • 1 3/4 dl hele æg (ca 3,5 æg)

Creme

  • 2 dl sødmælk
  • 25 gr sukker
  • 15gr maizenamel
  • 1 æg eller 2 æggeblommer
  • korn af en halv vaniljestang

Fyld

  • 500 gr friske jordbær

Fremgangsmåde (De første 5 punkter kan laves dagen i forvejen)

  1. Rul mørdejen ud i en tærteform (ø 24-26cm) med løs bund.
  2. Tænd ovnen på varmluft 175*C
  3. Rør marcipan og sukker sammen til det smuldrer, tilsæt det bløde smør og rør det til en ensartet masse.
    Kom mel i og rør æggene i lidt efter lidt. Rør til massen er jævn.
  4. Fyld mazarinmassen op i tærtebunden, og bag til den er gylden og gennembagt. (Ca 35 minutter)
  5. Kom 1½ dl sødmælk, vaniljestang og sukker kommes i en gryde og bringes i kog.
    Resten af mælken røres sammen med æg og maizena i en skål.
    Når mælken koger hældes den i æggemassen lidt efter lidt. Rør grundigt.
    Hæld hele cremen tilbage i gryden og bring den op på kogepunktet under konstant omrøring. Når massen koger hældes den i en skål og dækkes med husholdningsfilm (læg filmen helt ned på massen).
    Sæt cremen i køleskabet til afkøling.
  6. Skyl og nip jordbærrene og stil dem til side.
  7. Pisk fløden stiv. Pisk den nu stivnede creme og vend flødeskummen heri.
  8. Tag kagen ud af formen og stil den på et fad. Fordel cremen på kagen, så der er en lille fordybning ind mod midten.
    Anret de friske jordbær ovenpå.

Velbekomme.

 

webdesign www.webvenbjerg.dk